Der er noget dybt fascinerende ved svampe. En kæmpe gruppe af organismer, der tidligere blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget. Faktisk er de mere slægtet med dyreriget end med planteriget. De kan forårsage sygdomme og død, men rummer også store muligheder for helbredelse og kulinariske oplevelser.
I denne artikel kan du fordybe dig i svampenes forunderlige verden og lære om svampenes hemmelige liv. Til sidst i artiklen kan du se min timelapse film om østershatte.
Advarsel! Svampe er smukke at kigge på, men hvis du har planer om at plukke dem i naturen, så gælder det om at have både viden og erfaring på området. Så allier dig med erfarne personer på dine ture. De fleste kan nemt genkende en rød fluesvamp, men der er en række meget giftige svampe i den danske natur, som har et langt mere uskyldigt udseende. I artiklen “De 5 giftigste svampe” kan du læse om nogle af de værste og i artiklen “Svampe” kan du få et par gode råd fra Giftlinjen.
Hvis du for alvor ønsker at fordybe dig i svampenes verden, så læs “SVAMPE i verden“. Det er et temahæfte udgivet af “Foreningen til Svampekundskabens Fremme” og rummer en masse spændende information. Svampeforeningen arrangerer en lang række arrangementer (dagsture, weekendture, udlandsture, kurser, foredrag mm.), hvor du helt sikkert kan lære en masse og få nogle spændende oplevelser.
Svampenes forunderlige verden
Svampe er levende organismer, der er opbygget af større celler med en cellekerne, som indeholder alt det genetiske materiale. Svampe er altså det, vi kalder eukaryote organismer, som er et af biologiens tre domæner: dyr (Animalia), planter (Plantae) og svampe (Fungi). Resten af de eukaryote organismer, som ikke passer ind i disse tre riger, kaldes protister.
Svampe er et rige med omkring 144.000 kendte og beskrevne arter af organismer. Men det anslås, at der kan være mellem 2,2 millioner og 3,8 millioner arter i alt. De kan være enkeltcellede eller meget komplekse flercellede organismer. Svamperiget omfatter gær, rust, smuts, meldug, skimmelsvampe og svampe. Svampe er blandt de mest udbredte organismer på Jorden, og de er af meget stor miljømæssig og medicinsk betydning.
Svampenes hemmelige liv
Svampe er dels de frugtlegemer, som nogle svampe producerer – typisk på jorden eller på rådnende træ eller andre fødekilder. Men svampe er også de fine tråde under jorden, der faktisk udgør hoveddelen af organismen.
Svampe varierer i størrelse, form, farve og levetid. Nogle er mikroskopiske og fuldstændig usynlige for det blotte øje, mens andre er gigantiske strukturer. De fine tråde under jorden, der udgør hoveddelen af svampen, kaldes mycelium. Myceliet strækker sig ud under svampen på jagt efter vand og mad. I den amerikansk delstat Oregon har myceliet fra en svamp spredt sig til et område på 9 kvadrat kilometer og svampen vurderes at være op til 8650 år gammel.
I modsætning til en plante kan en svamp ikke lave sin egen mad ved at bruge energi fra solen. I stedet producerer svampen enzymer, som frigives af myceliet og nedbryder døde planter og dyr. Dette organiske stof absorberes derefter gennem myceliet og bruges af svampen til vækst.
Svampe med frugtlegemer er på grund af deres størrelse let at se i marker og skove og var derfor de eneste kendte svampe før mikroskopets opfindelse.
Østershatte
Østershatte er fællesnavnet for arten Pleurotus ostreatus. Svampene vokser normalt naturligt på og nær træer i tempererede og subtropiske skove. De findes over hele verden, herunder i Storbritannien og Irland, det meste af det europæiske fastland, Asien og dele af Nordamerika. I modsætning til mange andre svampe er østershatte ikke sæsonbestemte og kan findes hele året rundt.
Østershatte er en af de mest udbredte svampe i verden og dyrkes kommercielt i mange lande. De er ikke kun velsmagende; de kan være rigtig sunde at spise. De indeholder antioxidanter og har stort indhold af flere vitaminer og mineraler. De har endda potentiale til at sænke kolesterolniveauet, bremse spredningen af kræft og mindske inflammation i kroppen.
Østershatte har fået deres navn fra deres østers- eller skalformede hatte, der vokser i etager eller klynger. De har en meget kort eller ikke-eksisterende stilk. Farven er typisk lysegrå eller gråbrun. Østershatte er mellemstore til store med hatte, der i gennemsnit er fra 5 til 25 centimeter i diameter.
Østershatte bruger kraftige enzymer til at nedbryde og spise hårdt træ. Østershatte er en af de få kødædende svampe. Myceliet af østershatte udskiller et kraftigt toksin til bedøvelser, der passerer mikroskopiske nematoder, som er små rundorme. Svampene bruger deres spredte fibre til at opsøge og komme ind i munden på disse mikroskopiske nematoder og suge deres indvolde ud. Dette giver svampene nitrogen til vækst.
Hvis du har fået lyst til at dyrke dine egne østershatte, så tag et kig på websiden Østershatte.dk
Timelapse om østershatte
Jeg håber, at min lille artikel har været interessant og givet et lille indblik i svampenes spændende verden. Jeg har længe været meget fascineret af svampe og fik i efteråret 2020 lyst til at lave en timelapse film om østershatte.
Østershatte er en hurtigvoksende svamp, men det tager stadig en uge eller to, fra de dukker op på skovbunden, til de når deres fulde størrelse. Optagelserne til timelapse filmen blev lavet med et interval mellem hvert billede på 10 minutter. Svampenes væksthastighed i filmen øges derved med hele 15.000 gange. Filmen strækker sig altså over i alt 24 dage.
Den opmærksomme iagttager vil bemærke, at sneglene ikke bevæger sig med den forventede hastighed i forhold til svampene. Sneglene er optaget med et interval på 1 sekund og deres hastighed øges derved kun med 25 gange. Nogle vil helt sikkert være kritiske over denne sammenblanding af hastighed, men personligt synes jeg, at det er en spændende måde at vise livet i skovbunden.
Herunder kan du se timelapse filmen. Se og lyt til timelapse filmen på et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Hovedtelefoner kan varmt anbefales. Kun i stilhed kan vi høre naturens sang. Se flere timelapses her…
Hvis ikke du har helt styr på, hvad en timelapse er, så læs artiklen: “Hvad er timelapse?“. Hvis du har fået lyst til at lave din egen timelapse, så kan jeg anbefale at læse artiklen: Hvordan laves timelapse?“. Du kan også læse mere i artiklen “Long-Term Timelapse Photographer Shares Tips on Mastering the Craft” på PetaPixel, hvor jeg deler nogle af mine timelapse teknikker.
Gå ikke glip af min artikel “Oplev Danmark” med beskrivelser og film om de mange skønne steder i Danmark. Du kan lære mere om timelapse produktion i denne blog “Alt om timelapse“, på resten af websiden Timelapsefilm.dk og på Terralapse.com. Du kan læse om verdens uberørte natur og se nogle helt fantastiske timelapse film på websiden NaturalSilence.org
Hvis du har brug for en timelapse, så læs mere her.
God fornøjelse.
