Timelapse af dit næste projekt

Brug for en timelapse video?

Velkommen til Terralapse

eksperter i timelapse video produktion

Brug for en timelapse video af dit næste projekt? Vi er Terralapse og er eksperter i timelapse. Vi producerer timelapse videoer og film til bl.a. turist- og byggebranchen, vi leverer timelapse optagelser til reklamebureauer og filmproducenter, og vi hjælper kreative filmskabere med redigering og visual effects.

Timelapse kan på en fascinerende måde vise naturens magi og skabe masser af opmærksomhed og interesse. Teknikken kan også bruges til at dokumentere eller markedsføre dit næste projekt eller events på en ny måde.

Hvis dette har fanget din opmærksomhed, så læs mere om mulighederne på Timelapsefilm.dk og Terralapse.com

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud og drøftelse af ideer og muligheder. Du kan ringe til os på 22 25 14 34 eller sende os en e-mail med kontaktformularen nederst på siden.

Ingeniør og timelapse ekspert. Stifter og ejer af Terralapse.

Slider og Terrabox - timelapse kamera

Hvad siger vores kunder?

Læs om vores kunders oplevelser

“Vi har været så glade for samarbejdet med Casper fra Terralapse. Vi har fået så kompetent sparring og vejledning i forhold til vores ønsker til den færdige film. Vi har haft så gode opstartsmøder at vi har haft fuld tillid til at Casper ville løse opgaven for os og det færdige resultat levede 100% op til vores forventninger. Det har været fantastisk at have en samarbejdspartner der er så fleksibel og løsningsorienteret.”

Kathrine Dath

Brand Expression Responsible, Hummel

“Vi i Jeudan har været begejstrede for samarbejdet med Terralapse. Fra bestilling til levering af den færdige opgave, bliver man taget i hånden hele vejen og finder i fællesskab frem til den bedste løsning. Vi kan varmt anbefale Terralapse. “

Henrik Larsen

Social Media Manager, Jeudan

En verden af muligheder

Vis dit projekt på en ny måde med en timelapse video

Oplev i denne film, hvordan TIMELAPSE gør det muligt

  • at VISE vores smukke planet fra et andet perspektiv
  • at VISUALISERE naturens magi
  • at SKABE opmærksomhed og interesse
  • at DOKUMENTERE projekter og events på en ny måde

Timelapse teknikken

TIMELAPSE er kendt fra naturprogrammer og har en dragende effekt. Teknikken kan bruges til at vise planter vokse, solens bevægelse over himlen, og den kan kort og præcist vise et længerevarende projekt. Timelapse er specielt, fordi teknikken gør det muligt at fortælle hele historien – ikke blot vise et øjebliksbillede.

TIMELAPSE fokuserer på at fange bevægelser over tid. Den gør det muligt at komprimere flere timers eller dages optagelse til få sekunder. Dette kan for eksempel anvendes i bygge- og anlægsbranchen, hvor projekter ofte er meget lange, og det kan være svært at vise et overblik.

TIMELAPSE skabes ved, at et kamera tager en række billeder over en længere tidsperiode. I nogle situationer er et par hundrede billeder tilstrækkeligt, mens andre situationer kræver mange tusinde billeder. Efterfølgende sættes billederne sammen til en film, der på kort tid viser det længerevarende forløb.

Den bedste pris på timelapse

God service og højeste kvalitet

Vi producerer timelapse med noget af det bedste kameraudstyr på markedet og benytter avancerede timelapse teknikker, der kræver de mest kraftfulde computere. Du forventer måske derfor, at en timelapse produceret hos Terralapse vil være forbeholdt de største film og TV selskaber. Men heldigvis forholder det sig ikke sådan.

Vi fokuserer på at være blandt de billigste på markedet og samtidigt levere en langt bedre service og kvalitet end konkurrenterne. Dette er muligt, fordi vi udelukkende fokuserer på timelapse og har optimeret vores udstyr og teknik til netop dette formål.

Til længerevarende timelapse optagelser har vi udviklet TerraBox – et timelapse kamerasystem, der benytter professionelle kameraer og sikrer den bedste billedkvalitet og driftssikkerhed. Læs mere om TerraBox i artiklen "TerraBox Timelapse Kamera".

Priseksempel på timelapse over lang tid

Leje af TerraBox timelapsesystem fra 975 kr. ex. moms pr. måned.

Opstilling og nedtagning af kamerasystem fra 4850 kr. ex. moms. Ekstra kamerasystem fra 1450 kr. ex. moms. pr. styk.

Redigering af timelapse optagelser op til 4.500 billeder (svarende til 3 minutter) fra 2250 kr. ex. moms. (Redigeringen omfatter: Stabilisering for rystelser, lys stabilisering, fjernelse af objekt flimmer og manuel gennemgang af billeder.)

Priseksempel 1: Et kamerasystem i 6 måneder fra 12.950 kr. ex. moms.

Priseksempel 2: To kamerasystemer i 12 måneder fra 31.950 kr. ex. moms.

Priser er inkl. kørsel i hele Danmark (Tillæg ved optagelse på ikke brofaste øer).

Udvalgte kunder

Vi leverer timelapse videoer til hele verden

Vist på

Vores timelapse film er vist på de største kanaler

Kontakt os

Hvis du vil hyre os til et projekt, ønsker at licensere optagelser fra vores film eller har ideer, du gerne vil drøfte med os, så send os en besked med denne kontaktformular eller send os en besked via sociale medier. Du er også velkommen til at ringe på 22 25 14 34

Vi behandler dine personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Læs mere i vores persondatapolitik og privatlivspolitik.

13 + 6 =

Merianhaven 17, 4330 Hvalsø, Danmark

Pin It on Pinterest