Timelapse teknikker

Timelapse teknik
Skrevet af Casper Rolsted

Timelapse ekspert. Stifter og ejer af Terralapse.

En af verdens førende timelapse eksperter. Bruger en analytiske tilgang og store erfaring fra mange år som udviklingsingeniør og projektleder til at skabe specialiserede timelapse-systemer, udvikle nye timelapse teknikker og producere imponerende film.

Timelapse har gennem de senere år udviklet sig i forskellige retninger, og nye teknikker bliver stadigvæk udviklet. For at skabe et overblik over de forskelligere retninger har jeg i denne artikel valgt, at dele timelapse teknikkerne op i tre hovedgrupper:

  • Short Term Timelapse – timelapse med kort interval med ingen eller lille bevægelse af kamera.
  • Long Term Timelapse – timelapse med langt interval oftest uden bevægelseskontrol af kamera.
  • Hyperlapse – timelapse med kort interval og med stor bevægelse af kamera.

Hvis ikke du har helt styr på, hvad en timelapse er, så start med artiklen: “Hvad er timelapse?“.

 

Slider og Terrabox - timelapse kamera

3-akset bevægelseskontrol udstyr til short term timelapse (tv) og kamerasystem til long term timelapse (th)

 

Short term timelapse

Short term timelapse er den mest traditionelle og simple type af timelapse. Her benyttes korte intervaller mellem billeder – typisk mellem 1 og 30 sekunder. Det bedste interval mellem billeder afhænger af situation og personlig smag. Velegnet er 1 sekund for mennesker, 2-4 sekunder for optagelser med skyer og 10-30 sekunder for optagelser af nattehimlen.

 

Kameraudstyr til short term timelapse

Hvis du har fået lyst til at lave din første timelapse, så er det her, du bør starte. For at lave en simpel timelapse over kort tid behøver du nemlig ikke købe dyrt udstyr. Du kan begynde med det udstyr, du allerede har. Det kræver blot et kamera, et intervalometer, et stativ og eventuelt noget software til redigering. Jeg mener, at det er vigtigere at fokusere på at finde nogle gode motiver og opbygge erfaring end at købe dyrt udstyr. Hvordan du mere præcis kommer i gang og får lavet din første timelapse, kan du læse mere om i artiklen: Hvordan laves timelapse?.

Hvis ikke der sker de store bevægelse i optagelsen, så kan der skabes bevægelse af kameraet med en slider og et pan tilt hoved. Dette giver 3-akset bevægelseskontrol. Kameraet kan bevæges i en længderetning med slideren og samtidig kan kameraet panorere og tilte (vippe) med hovedet. På nogle systemer er der tilføjet endnu en akse. Med en tandkrans monteret på objektivet kan fokus eller zoom ændres under optagelsen. Se Edelkrone’s Focus Module. En anden specialitet er timelapse på længere skinner eller med kabler. Et eksempel på dette er Syrp’s Slingshot.

En slider og et pan tilt hoved er spændende udstyr, men det er både dyrt, tungt at slæbe rundt på og tager tid at sætte op. Jeg har flere gange oplevet, at et interessant øjeblik var overstået, inden mit avancerede kameraudstyr var opstillet og klar til optagelse. Heldigvis er det slet ikke nødvendig med avancerede udstyr for at lave en flot timelapse. Til gengæld er et godt stativ en god investering. Kameraet skal nemlig stå stabilt for at undgå rystelser.

Et eksempel på en timelapse film optaget med korte intervaller fra et stativ er Noctilucent Clouds over Denmark. I filmen er der primært brugt et interval mellem billeder på 9 sekunder.

 

 

Long term timelapse

Long term timelapse (længerevarende timelapse) er timelapse optagelser med et langt interval mellem hvert billede og oftest uden bevægelseskontrol af kameraet. Teknikken er velegnet til projekter, hvor det er den sammenhængende udvikling, der er interessant at vise.

Et eksempel på en timelapse film optaget udelukkende med lange intervaller er “Fungi – Oyster Mushrooms“. Optagelserne til timelapse filmen blev lavet med et interval mellem hvert billede på 10 minutter. Svampenes væksthastighed i filmen øges derved med hele 15.000 gange. Filmen strækker sig altså over i alt 24 dage.

Den opmærksomme iagttager vil bemærke, at sneglene ikke bevæger sig med den forventede hastighed i forhold til svampene. Sneglene er optaget med et interval på 1 sekund og deres hastighed øges derved kun med 25 gange. Nogle vil helt sikkert være kritiske over denne sammenblanding af hastighed, men personligt synes jeg, at det er en spændende måde at vise livet i skovbunden. Du kan læse mere om svampe og mine optagelser af denne film i artiklen “Svampe“.

 

 

Udfordringer med long term timelapse

Timelapse optaget over lang tid benyttes både til at vise meget langsomme bevægelser i naturen og til dokumentation af for eksempel byggeri. Men når intervallet bliver længere, så stiger udfordringerne. Kameraets indbyggede batteri løber hurtigt tør for strøm, så derfor skal kameraet tilsluttes et større batteri, solceller eller 230V. Hvis optagelsen foregår udendørs, så skal kameraet beskyttes mod vejret og eventuelt tyveri. Men udfordringerne stopper ikke ved optagelsen. Redigeringen af timelapse optagelser, som er optaget over lang tid, er fyldt med udfordringer. Derfor bliver resultatet af en timelapse fra for eksempel bygge- og anlægsbranchen ofte meget skuffende. Her er de 5 største udfordringer ved længerevarende timelapse optagelser:

Lysflimmer: Variationen i lysintensitet ved et årelangt projekt er enorm og skaber en ubehagelig flimmereffekt.

Objektflimmer: Dette opstår, når personer eller køretøjer er på det ene foto og ikke på det næste, og det er næsten lige så forstyrrende som lysflimmer.

Rystelser: Selvom timelapsekameraet er monteret sikkert, så kan det flytte sig mellem fotos, især hvis det er monteret på en høj stang. Selvom kameraet kun flytter sig ganske lidt, så vil det virke generende i den endelige film.

Statisk: Optagelse af hele projektet fra en enkelt kameravinkel gør en timelapse film statisk og kedelig.

Manglende reallyd og effektlyd: Lyd har afgørende betydning for tilskuerens oplevelse af en films stemning, sammenhæng og troværdighed. De fleste timelapse film benytter musik til at skabe stemning, mens reallyd og effektlyd desværre er meget oversete – især i timelapse film af byggeri, anlægs- og boligprojekter. Reallyd er nemlig afgørende for, at en film virker troværdig, og at vi kan leve os ind i handlingen. Effektlyd skaber stemning og underbygger handlingen.

Disse udfordringer har vi hos Terralapse arbejdet mange år på at løse og er gennem dette store arbejde blevet eksperter i produktion af timelapse film. Med vores nyskabende timelapse teknikker og brug af komplekse software programmer kan vi fjerne uønskede genstande og irriterende flimmer fra optagelserne. Vi kan skabe unikke bevægelser i optagelserne, lave fascinerende visuelle effekter og opbygge et troværdigt lyddesign. Vores film fremstår professionelle, fascinerer publikum og skaber magiske øjeblikke. Læs om vores udstyr til timelapse over lang tid i artiklen “TerraBox Timelapse Kamera“.

 

Fordele og ulemper ved long term timelapse

Fordele

  • Viser hele forløbet fra start til slut – alle de mest interessante øjeblikke er derfor med.
  • Der er billeder i høj opløsning og kvalitet fra hele projektet. Interessante kan udvælges og benyttes til andre formål.
  • De hurtige billeder skaber masser af opmærksomhed.
  • Når kameraudstyret er monteret kræver det kun lidt service en gang hver ca. tredje måneden.

Ulemper

  • Kræver installation af kamera i en lukket boks og strøm fra stort batteri (evt. suppleret med solceller).
  • Kræver meget redigering grundet de store intervaller mellem billeder.
  • Fremstår mere uroligt end almindelige timelapse optagelser.
  • De mest interessante øjeblikke i projektet er hurtigt overstået. Bør derfor suppleres med almindelige timelapses.

 

Timelapse af voksende planter

Når man ønsker at vise planters konstante vækst, så er længerevarende timelapse et oplagt valg. Her er ingen særlige interessante øjeblikke, som kunne drage nytte af timelapse optagelser med kortere interval. Det bedste interval til at vise voksende planter er helt afhængig af planternes væksthastighed. Et godt interval til optagelse af blomster, der springer ud, er omkring 5 til 20 minutter.

 

Tidsstudie teknikken er et alternativ til længerevarende timelapse. Denne teknik er velegnet til meget lange projekter, hvor det er skiftet mellem forskellige stadier, der er interessant og ikke den sammenhængende udvikling. Skiftende årstider vises bedst med tidsstudie teknikken. Her er det skiftet mellem årstiderne, der er interessant og ikke de enkelte dage. Du kan læse mere om længerevarende timelapse og tidsstudie teknikken på websiden “Den bedste timelapse teknik“.

I timelapse filmen “Seasons of Denmark – Spring” benyttes både tidsstudie teknikken (0:00 til 0:18) og længerevarende timelapse (0:19 til 1:52).

 

 

Konstruktions-timelapse

En professionelt produceret konstruktions-timelapse er et ideelt markedsføringsværktøj for firmaer i bygge- og anlægsbranchen. En timelapse af byggeri kan generere interesse og er samtidig en unik dokumentation for et projektet. Den kan hjælpe firmaet med at vinde nye projekter, sikre investeringer eller hjælpe med at få nye byggeprojekter startet.

Billeder til en konstruktions-timelapse tages med en frekvens, der er meget lavere end den endelige billedhastighed. Dette giver indtryk af, at bygnings- og infrastrukturprojekter sker meget hurtigere end i det virkelige liv. Teknikken skaber interesse og gør det muligt at fortælle hele historien på kort tid – ikke blot vise et øjebliksbillede.

Læs mere om konstruktions-timelapse på websiden “Filmprojekt“.

Et eksempel på en konstruktion timelapse er “Timelapse af byggeprojekt – Byggeriet af Pladehallen på Frederiks Brygge“.

 

 

Tidsstudie teknikken

Tidsstudie (timestudy) teknikken er et alternativ til længerevarende timelapse (long term timelapse). En timelapse lavet med tidsstudie teknikken er ikke en lang optagelse, hvor et kamera er monteret på den samme position i lang tid. I stedet optages flere short term timelapses på forskellige tidspunkter, og disse flettes efterfølgende sammen til en sekvens.

Ved at optage to eller flere gange fra nøjagtig samme position og tidspunkt på dagen med det samme kamera, objektiv og stativ, kan teknikken bruges til at vise skift over længere perioder. Teknikken er velegnet til brug på steder, hvor et kamera ikke kan opsættes under hele forløbet, som et supplement til længerevarende timelapses eller til at skabe et roligere udtryk, end det er muligt med en længerevarende timelapse.

Tidsstudie teknikken benytter sig af overfading. Ved at nedtone en timelapse samtidig med at en anden timelapse optones skabes en simpel illusion af glidende overgang, hvis ellers motivet har nogenlunde samme størrelse og proportioner. Hvis ikke motivet har samme størrelse og proportioner, så skal de enkelte billedpunkter flyttes (warpes) stykke for stykke med avancerede matematiske metoder for at skabe en flydende overgang. Kombinationen med både overfading og warping kaldes morphing. Denne grafiske teknik er især kendt fra Michael Jacksons musikvideo Black & White fra 1991. Se et eksempel på morphing.

Morphing er en kompliceret og ofte lidt tidskrævende teknik, men den er særdeles velegnet sammen med tidsstudie teknikken. Morphing kan bruges til at skabe en flydende overgang mellem to forskellige tidspunkter. I klippet herunder er morphing brugt til at skabe en flydende overgang mellem årstiderne. Optagelsen er sammensat af 5 individuelle timelapses, som er optaget fra samme sted i løbet af et år. Optagelserne er her blevet fritlagt, så baggrunden kan udskiftes. Se kortfilmen Seasons of Denmark – Spring (0:00-0:18).

 

Tidsstudie teknikken er velegnet til meget lange projekter, hvor det er skiftet mellem forskellige stadier, der er interessant og ikke den sammenhængende udvikling. Skiftende årstider vises bedst med tidsstudie teknikken. Her er det skiftet mellem årstiderne, der er interessant og ikke de enkelte dage. På websiden “Den bedste timelapse teknik” kan du se en sammenligning af tidsstudie teknikken og længerevarende timelapse.

Eksempler på brugen af tidsstudie teknikken kan også ses i timelapse filmen Yellow Fields (0:45 til 1:30).

 

 

Fordele og ulemper ved tidsstudie teknikken

Fordele

  • Kræver kun simpelt udstyr og opsætning.
  • Redigering er mindre kompliceret og tidskrævende – i forhold til længerevarende timelapse.
  • Optagelserne skaber et roligt udtryk.
  • De mest interessante øjeblikke i projektet kan vises.

Ulemper

  • Viser ikke hele forløbet fra start til slut – sker der pludselig noget interessant, så optages dette ikke.
  • Der er ikke billeder fra hele projektet – kun billeder fra de enkelte korte timelapses.
  • Det rolige udtryk skaber mindre opmærksomhed.
  • Kræver flere ture til optage-stedet og eventuelt en del ventetid, hvis de mest interessante øjeblikke skal optages.

 

Hyperlapse

Hyperlapse er timelapse optagelser med kort interval og med stor bevægelse af kameraet – ofte flere hundrede meter. Interessen for hyperlapse er vokset enormt de senere år. Dette er helt forståeligt, da teknikken giver nogle helt nye muligheder, og slutresultatet kan komme til at se helt fantastisk ud, hvis det laves omhyggeligt.

Fælles for alle tyder af hyperlapse er behovet for stabilisering af optagelsen efter billederne er taget. Dette kan klares med funktionen “Warp Stabiliser” i Adobe Premiere Pro. Ved mere komplicerede optagelser er Adobe Premiere Pro ikke tilstrækkeligt. Adobe After Effects har flere muligheder for stabilisering, men er også et mere kompliceret program at bruge.

Der er en lang række måder at bevæge kammeraet på. I denne artikel har jeg nævnt de mest benyttede metoder.

 

Hyperlapse håndholdt

Denne teknik er nem at starte med og kræver ikke noget ekstra udstyr. For en lave en håndholdt hyperlapse tager du stort set et skridt, tager et billede, tager endnu et skridt, tager endnu et billede og så videre.

Bevægelsesslør er ikke en mulighed med denne teknik, hverken fra kamerabevægelse eller fra bevægelse foran kameraet. Mennesker, fugle eller biler vil skabe flimmer i optagelsen og bør derfor undgås. Metoden er velegnet, når der er stor afstand mellem dig og objektet – for eksempel landskab og skyer.

Vælg en stationær genstand og lås alle dine billeder fast til dette punkt på kameraskærmen. Brug et gitter på dit kamera eller lav et mærke på skærmen med en ikke-permanent marker.

Før du starter, så sørg for, at der er plads til for eksempel 250 skridt, hvis du ønsker en timelapse på 10 sekunder. Et passende interval med denne teknik er omkring 4 sekunder.

 

Hyperlapse med stativ

Denne teknik adskiller sig fra den håndholdte og gimbal teknikken på et væsentligt område. Den gør det muligt at benytte længere lukketider, og dermed kan den benyttes til optagelse om aftenen eller natten. Denne teknik er god, når der ønskes præcise bevægelser i små trin. Men præcise bevægelser kræver også forberedelse – for eksempel at markere alle kamera positioner med et stykke kridt. Det tager længere tid at lave optagelser med stativ, hvilket gør den god til at vise en solnedgang. Brug eventuelt ND-filter for at opnå bevægelsesslør fra bevægelse foran kameraet. Bevægelsesslør fra kamerabevægelse er ikke en mulighed med denne teknik.

 

Hyperlapse med gimbal

Denne teknik kræver lidt mere avanceret udstyr end den håndholdte og stativ metoden. Men den gør det muligt at lave bevægelsesslør både fra kamerabevægelse under optagelsen og fra bevægelse foran kameraet. Gimbal hyperlapses fungerer bedst med korte og er derfor velegnet til mennesker og trafik. Et interval på 1 sekund giver et godt resultat. Ønsker du at skabe bevægelsesslør så brug et ND-filter og sæt lukketiden til 0,5 sekund.

 

 

Dronelapse

Den store udbredelse af droner har åbnet for nye muligheder med timelapse. De fleste droner kan i dag både optage video, tage billeder og lave timelapses – eller dronelapse, som de oftest kaldes. På tilsvarende måde er det også muligt at lave carlapse, boatlapse m.m..

Det afgørende for et godt resultat er en jævn bevægelse og et kort interval. Ved optagelse fra en bil vil jeg anbefale et interval på et sekund – hvis det er muligt endnu kortere. Så kort interval er oftest ikke muligt fra en drone. Her bør du vælge så kort interval som muligt og flyve meget langsomt. Nedenstående optagelse er lavet med en DJI Phantom 4 Pro. Jeg optog i RAW med et interval på 5 sekunder, som er det korteste interval på denne drone. Men ved at benytte jpeg, så kan intervallet sættes helt ned til 2 sekunder. Dette kan jeg varmt anbefale.

 

 

I en af mine første timelapse film Trip to the North Cape fra 2016 eksperimenterede jeg med boatlapse (1:46-2:00). Optagelserne blev lavet med ND-filter for at skabe bevægelsesslør – lukkehastigheden var 0,5 sekund og intervallet mellem hvert billede 1 sekund. Ideen med ND-filteret var god nok, men grundet bølger krævede optagelserne en del stabilisering efterfølgende. Desværre kan bevægelsesslør fra kamerabevægelse og en efterfølgende stabilisering ofte give problemer. Det er min klare holdning, at hvis ikke man kan undgå en kraftig stabilisering efter optagelserne er lavet, så er det bedst at benytte en kort lukketid – altså uden ND-filter. Eventuelt kan bevægelsesslør skabes efterfølgende på computeren.

 

 

Flow Motion Zoom

Dette er en banebrydende timelapse teknik, som jeg har udviklet gennem flere års intensiv arbejde. Teknikken kombinerer flere forskellige teknologier og skaber en imponerende oplevelse for seeren. Teknikken kan bruges med både timelapse, slowmotion eller traditionel video.

Timelapse teknikken kombinerer optagelser med flere kameraer med forskellige brændvidder fra samme sted og avancerede teknikker på computeren. Metoden skaber en komplet flydende overgang mellem to eller flere brændvidder. Da zoom foretages under redigering på computeren, kan zoom og bevægelseshastighed justeres til kundens anmodning under redigering. Da timelapse-optagelser normalt har meget høj opløsning, er bevægelserne ikke begrænset til at zoome ind / ud, men kan også laves i både vandret og lodret retning.

 

 

Timelapse filmen Scotland in motion benytter flow motion zoom (1:49 – 2:24). Teknikken er i denne film forfinet yderligere i forhold til ovenstående optagelse.

 

 

Hvis du er blevet mere nysgerrig på hyperlapse, så kan jeg anbefale artiklen How to create the perfect hyperlapse – Comparison fra Time Lapse Magazine.

 

Lær mere om timelapse teknik

Jeg håber, at denne gennemgang af de forskellige timelapse teknikker har været interessant og givet et godt indblik i timelapse teknikken, og hvordan den kan bruges.

Du kan også læse mere i artiklen “Long-Term Timelapse Photographer Shares Tips on Mastering the Craft” på PetaPixel, hvor jeg deler nogle af mine timelapse teknikker.

Du kan lære mere om timelapse produktion i denne blog “Alt om timelapse“, på resten af websiden Timelapsefilm.dk og på Terralapse.com. Du kan læse om verdens uberørte natur og se nogle helt fantastiske timelapse film på websiden NaturalSilence.org

Hvis du har brug for en timelapse, så læs mere her.

God fornøjelse.

 

0 0 stemmer
Artikel vurdering
j
02.01.2022

Timelapse af nattehimlen

Mens de fleste ligger trygt i deres seng og sover, lister jeg ofte ud i mørket for at lave timelapse af nattehimlen. Om efteråret og vinteren er det...

Timelapse – gør det muligt

Oplev, hvordan TIMELAPSE gør det muligt - at VISE vores smukke planet fra et andet perspektiv - at VISUALISERE naturens magi - at SKABE opmærksomhed...

Long Term Timelapse

Long Term Timelapse (længerevarende timelapse) er timelapse optagelser med et langt interval mellem hvert billede og oftest uden bevægelseskontrol...

Vild natur i Norge

Vild natur er dybt fascinerende. Den giver inspiration og fornyet energi. Når vi lægger de moderne bekvemmeligheder bag os og drager afsted på...

Hyperlapse

Hyperlapse er timelapse optagelser med kort interval og med stor bevægelse af kameraet - ofte flere hundrede meter. Interessen for hyperlapse er...

Relaterede artikler

Tidsstudie

Tidsstudie

Tidsstudie (timestudy) teknikken er et alternativ til længerevarende timelapse (long term timelapse). En timelapse lavet med...

read more
Abonner
Meddelelse om
guest
0 Kommentarer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer

Pin It on Pinterest

Del denne artikel!