Tikee 3 PRO+ fra Enlaps

Timelapse kamera - Tikee 3 PRO+ fra Enlaps
Skrevet af Casper Rolsted

Timelapse ekspert. Stifter og ejer af Terralapse.

En af verdens førende timelapse eksperter. Bruger en analytiske tilgang og store erfaring fra mange år som udviklingsingeniør og projektleder til at skabe specialiserede timelapse-systemer, udvikle nye timelapse teknikker og producere imponerende film.

Tikee 3 PRO+ er det nyeste og mest avancerede timelapse kamera fra det franske firma Enlaps. Timelapse kameraet henvender sig primært til optagelse af projekter over lang tid – fra nogle få dage til flere år. Kameraet har mange interessante og avancerede funktioner, der får Tikee 3 PRO+ til at skille sig ud blandt andre timelapse kameraer.

Tikee 3 PRO+ styres med Tikee Remote appen på smartphone elller med myTikee platformen på Enlaps webside. Timelapse kameraet kan sættes op med appen via Bluetooth på lokationen og efterfølgende styres med en 4G eller WiFi forbindelse.

Tikee 3 PRO+ er et godt valg selv for professionelle fotografer til at skabe flotte timelapse videoer af for eksempel byggeprojekter over lang tid.

Læs mere om Long Term Timelapse (længerevarende timelapse) i denne artikel:: Long Term Timelapse

 

Udvalgte funktioner og specifikationer

Tikee 3 PRO+ udmærker sig især ved at have to objektiver med 16 megapixel sensorer fra Sony (4608 x 3456), som tilsammen kan skabe en 220 grader panorama optagelse. Fotos fra de to sensorer kan dels gemmes på et Micro SD kort (op til 512 GB) og uploades til server hos Enlaps via Wi-Fi eller 4G netværk. På den webbaserede myTikee platform flettes fotos fra hhv. den højre og venstre sensor sammen til en panorama optagelse.

Tikee 3 PRO+ har et indbygget batteri med høj kapacitet (24000 mAh) og et justerbart solpanel (4,1W). Dette giver en sikker og stabil funktionalitet ved lange projekter. Yderligere er kameraet udstyret med et vandtæt stik til at forbinde et dedikeret eksternt solpanel.

Tikee 3 PRO+ er designet til at blive brugt under alle vejrforhold og kan monteres stort set hvor som helst, med en vandtæt beklædning, der beskytter den mod barske vejrforhold. Tikee 3 PRO+ er IP66 klassificeret og designet til langvarig udendørs brug (modstandsdygtig over for sand, sne, regn osv.).

Tikee 3 PRO+ har integreret GPS, så det pågældende kamerasystemets placering altid er synlig.

Tikee 3 PRO+ tilbyder nogle avancerede funktioner som for eksempel autonomi optimering med adaptiv interval. Adaptiv interval er en funktion, som hjælper med at optimere autonomien af kameraet. Funktionen justerer automatisk optagelsesintervallet baseret på solpanelernes ydeevne og batteriniveauet. Dette sikrer, at kameraet optager i længere tid, når solen skinner, og reducerer intervallet, når solen ikke skinner.

Tikee 3 PRO+ har en Always-On-tilstand. Dette gør det muligt at fuldautomatisere kameraet eller fjernstyre det via en smartphone.

 

Funktioner på kameraet

På bagsiden er timelapse-kameraet udstyret med et vandtæt strømstik. Dette bruges til at forbinde timelapse-kameraet til et eksternt solpanel, som kan give dig op til 3 gange mere energi.

Der er en power-knap til at tænde eller slukke for timelapse-kameraet med et 3-sekunders tryk.

Dernæst er der et Micro-USB-stik til opladning af timelapse-kameraet. Bemærk venligst, at når dette bruges, så er stikket ikke vandtæt.

Der er et slot til et micro-SD-kort til lagring af billeder på dit timelapse-kamera.

Et slot til et micro SIM-kort – hvis du vil bruge 4G-netværket til at overføre billeder til serveren fra Enlaps. Du kan også bruge wifi.

Der er også en udløserknap. Hvis du har klargjort en optagesekvens, så kan du starte den med et enkelt tryk og stoppe optagelsen med et tryk på 3 sekunder.

I hjørnet er der en metalplade, hvori du kan sikre timelapse-kameraet med wire og hængelås.

Bunden af timelapse-kameraet har et standard kvart tomme gevind til for eksempel montering af en quick release plate.

 

Opstilling af Tikee timelapse kamera

For at sikre de bedste optagelser er det afgørende at følge et par simple retningslinjer (se nedenstående).

Derudover er optagelse med Tikee er ganske simpelt:
– fjern beskyttelseshætterne
– tænd kameraet
– og åben mobilappen – Tikee Remote

 

Placer Tikee vandret

Tikee har vidvinkeloptik. Når fotos uploades til skyplatformen, flettes venstre og højre billeder sammen for at danne et panoramabillede. Derfor anbefaler vi at holde din Tikee så vandret som muligt under installationen for at minimere forvrængning af billedet (du kan bruge et vaterpas, din smartphone med en dedikeret mobilapplikation eller et stativ med indbygget vaterpas).

Hvis kameraet er vippet (fugleperspektiv eller frøperspektiv), fører vidvinklen til en deformation af horisontlinjen på det endelige panorama.

 

Hold afstand til genstande

For at undgå problemer med billedfletning skal du sørge for, at ingen objekter i forgrunden er tættere end 5 meter fra Tikee.

 

Optimering af billedfletning

Billedfletningen er optimeret på de første 100 billeder af sekvensen. For at sikre optimal billedfletning skal du følge disse retningslinjer: – Start ikke med at fotografere, før Tikee er installeret. (Billederne, der er taget før installationen, vil så blive brugt til at beregne billedfletningen, hvilket giver dårlige resultater) – Start ikke med at fotografere under dårlige forhold (især om natten eller med meget ringe sigtbarhed). Det er derfor vigtigt, for de første billeder, at vejret og lysforholdene er ens for resten af projektet (sted, uden regn på linsen, om dagen…)

 

Vurder strømforbrug under optagelse

For at sikre tilstrækkelig strøm til kameraet under hele optagelsen, så bør du vurdere kameraets strømforbrug. Strømforbruget afhænger af::

  • optagelsesintervallet;
  • varigheden af optagelsen pr. dag;
  • årstiden for optagelsen;
  • kvaliteten af netværket (Wifi eller 4G);
  • hvor mange fotos der skal uploades.

 

Opsætning af solpanel

Opsætning af solpanel Begynd med at orientere solpanelet mod syd, hvis du er på den nordlige halvkugle, eller mod nord, hvis du er på den sydlige halvkugle. Tilt panelet i henhold til breddegraden på din position (ca. 40° i Danmark). Lås rotationen og hældningen af Tikee. For at sikre den bedste effektivitet skal solpanelet rengøres med passende intervaller.

Den nemme beregning af tilt
Tag din breddegrad og tilføj 15 grader om vinteren, eller træk 15 grader om sommeren.
For eksempel: hvis din breddegrad er 40 grader, er den vinkel, du vil vippe dine paneler om vinteren: 40 + 15 = 55 grader.
Om sommeren ville det være: 40 – 15 = 25 grader.

Læs mere i denne artikel: Sådan beregnes den korrekte vinkel for solpaneler

 

Optagelse indendørs

Tikee kameraet kan også benyttes til optagelse indendørs. Ønskes optagelse udover hvad det indbyggede batteri kan klare, så kan opladning med usb benyttes. Vær dog opmærksom på, at ved opladning med usb er kameraet ikke sikret mod vandindtrængen. Hvis kameraet skal køre udendørs uden brug af solpaneler, så kan kameraet forsynes med strøm med speciel lader fra Enlaps til det vandtæt stik (for eksternt solpanel).

 

Konklusion

Tikee 3 PRO+ er meget brugervenligt og er uden tvivl det mest interessante timelapse kamera på markedet. Kameraet er let at opsætte og den tilknyttede software er nemt at bruge, selvom det indeholder mange avancerede funktioner. Systemet er billigere end de mere traditionelle timelapsesystemer med professionelle spejlreflekskameraer og spejlløse kameraer med den nyeste teknologi, men giver selvfølgelig heller ikke den samme kvalitet og fleksibilitet, som dyre kameraer med udskiftelige objektiver. Men for mange konstruktionsprojekter over lang tid er kvaliteten fra Tikee 3 PRO+ fuldt tilstrækkelig. Har man brug for panorama optagelser af sit projekt eller avancerede software funktioner til behandling af timelapse optagelser, så er Tikee 3 PRO+ det helt rigtige valg.

Læs mere om Tikee 3 PRO+: User’s guide

Tikee 3 PRO+ specifikationer: Data sheet

Startguide til Tikee 3 PRO+: Quickstart guide

 

Tikee 3 PRO+ – Anmeldelse og gennemgang

Tag med mig på en tur rundt i Danmark, hvor jeg tester det nyeste og mest avancerede timelapse kamera fra det franske firma Enlaps. Se en lang række flotte optagelser af de smukke danske landskaber, og hør min mening om dette spændende kamera.

 

 

 

Lær mere om timelapse teknik

Hvis du ønsker at lære mere om, hvad en timelapse er, så læs artiklen: “Hvad er timelapse?“. Hvordan du mere præcist kommer i gang og får lavet din første timelapse, kan du læse mere om i artiklen: “Hvordan laves timelapse?“.

Du kan også læse mere i artiklen “Long-Term Timelapse Photographer Shares Tips on Mastering the Craft” på PetaPixel, hvor jeg deler nogle af mine timelapse teknikker.

Læs mere om konstruktions-timelapse på websiden “Filmprojekt“ og på siden “Brug for en timelapse video?“.

Du kan læse mere om længerevarende timelapse i artiklen “Long Term Timelapse“. Du kan også læse mere om timelapse produktion i denne blog “Alt om timelapse“, på resten af websiden Timelapsefilm.dk og på Terralapse.com. Hvis du har brug for en timelapse af et projekt, så læs mere her.

Du kan lære mere om timelapse produktion i denne blog “Alt om timelapse“, på resten af websiden Timelapsefilm.dk og på Terralapse.com. Du kan læse om verdens uberørte natur og se nogle helt fantastiske timelapse film på websiden NaturalSilence.org

Hvis du har brug for en timelapse af et projekt, så læs mere her.

God fornøjelse.

 

0 0 stemmer
Artikel vurdering
j
30.04.2024

Tikee Mini fra Enlaps

Tikee Mini er det nyeste og mest kompakte timelapse kamera fra det franske firma Enlaps. Timelapse kameraet henvender sig primært til optagelse af...

Midnatssol i Norge

Jeg har i mange år været fascineret af Norge og drømt om at opleve det magiske nordlys og den flotte midnatssol. På en fantastisk tur gennem Norge...

Dolomitterne

Dolomitterne er en bjergkæde beliggende i det nordøstlige Italien og kendt som de italienske Alper. Området er karakteriseret ved sine lysegrå...

Green Screen Studie

Hvis ikke du har dit eget green screen studie, er interesseret i at leje green screen udstyr eller ønsker hjælp til opstillingen, så kan vi hjælpe....

Timelapse teknikker

Timelapse har gennem de senere år udviklet sig i forskellige retninger, og nye teknikker bliver stadigvæk udviklet. For at skabe et overblik over de...

Relaterede artikler

Abonner
Meddelelse om
guest

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest stemt
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer

Pin It on Pinterest

Del denne artikel!