Tikee Mini fra Enlaps

Timelapse kamera - Tikee Mini fra Enlaps
Skrevet af Casper Rolsted

Timelapse ekspert. Stifter og ejer af Terralapse.

En af verdens førende timelapse eksperter. Bruger en analytiske tilgang og store erfaring fra mange år som udviklingsingeniør og projektleder til at skabe specialiserede timelapse-systemer, udvikle nye timelapse teknikker og producere imponerende film.

Tikee Mini er det nyeste og mest kompakte timelapse kamera fra det franske firma Enlaps.

Timelapse kameraet henvender sig primært til optagelse af projekter over lang tid – fra nogle få dage til flere år.

Kameraet har mange interessante og avancerede funktioner.

 

Udvalgte funktioner og specifikationer

Tikee Mini har en 16 megapixel sensor og en vidvinkel optik der skaber en 124 grader optagelse.

Fotos kan dels gemmes på et Micro SD kort og uploades til en server hos Enlaps via Wi-Fi eller 4G netværk.

Tikee Mini har et indbygget batteri med høj kapacitet. Dette giver en sikker og stabil funktionalitet ved projekter over lang tid. Helt op til 4 måneder uden opladning med et interval på 10 minutter.

Tikee Mini har også integreret GPS, så kameraets placering altid er synlig. Dette er især vigtigt, hvis du har flere timelapse kameraer.

Tikee Mini er designet til at blive brugt under alle vejrforhold og kan monteres stort set hvor som helst. Kameraet er IP66 klassificeret og designet til langvarig udendørs brug. Det er modstandsdygtig over for både sand, sne og regn.

 

Funktioner på kameraet

På bagsiden er timelapse kameraet udstyret med et vandtæt strømstik. Dette bruges til at forbinde timelapse kameraet til et eksternt solpanel eller til Tikee Power Adapter for konstant strøm.

Der er en power-knap til at tænde eller slukke for timelapse-kameraet med et 3-sekunders tryk.

Der er et slot til et micro-SD-kort til lagring af billeder på dit timelapse-kamera.

Dernæst er der et USB-C stik til opladning af timelapse-kameraet. Bemærk venligst, at når dette bruges, så er stikket ikke vandtæt.

Et slot til et micro SIM-kort – hvis du vil bruge 4G-netværket til at overføre billeder til serveren fra Enlaps. Du kan også bruge wifi.

Der er også en udløserknap. Hvis du har klargjort en optagesekvens, så kan du starte den med et enkelt tryk og stoppe optagelsen med et tryk på 3 sekunder.

I hjørnet er der en metalplade, hvori du kan sikre timelapse-kameraet med wire og hængelås.

Bunden af timelapse-kameraet har et standard kvart tomme gevind til for eksempel montering af en quick release plate. Timelapse-kameraet kan også bruges sammen med monteringsarmen fra Enlaps.

 

Konklusion efter test af Tikee Mini

Tikee Mini er et godt valg selv for professionelle fotografer til at skabe flotte timelapse videoer af for eksempel byggeprojekter over lang tid.

Tikee Mini er meget brugervenligt, er let at opsætte og den tilknyttede software er nemt at bruge, selvom det indeholder mange avancerede funktioner.

Tikee Mini er billigere end de mere traditionelle timelapse systemer med professionelle kameraer, men giver selvfølgelig heller ikke den samme kvalitet og fleksibilitet som dyre kameraer med udskiftelige objektiver.

Den lille sensor i kameraet har ikke et højt dynamikområde, så det er en udfordring for kameraet, når der er meget kontrast i billedet. Lave lysforhold er også en udfordring for timelapse-kameraet på grund af den lille sensorstørrelse.

Men for mange byggeprojekter over lang tid er kvaliteten fra Tikee Mini ofte fuldt tilstrækkelig.

Har du brug for et brugervenligt timelapse kamera med vidvinkel objektiv og avancerede software funktioner til behandling af timelapse optagelser, ja så er Tikee Mini et godt valg.

Hvis du har brug for panorama optagelser af dit projekt eller et timelapse kamera med solpanel, så er Tikee 3 PRO+ formentlig det helt rigtige valg. Læs mere om dette interessante timelapse kamera i denne artikel: “Tikee 3 PRO+ fra Enlaps”

Brug kuponkoden CASPER-ENLAPS for at få 50€ i rabat på Tikee-kameraer og -pakker på websiden https://shop.enlaps.io/en/

Tag med mig på en tur rundt i Danmark i denne video, hvor jeg tester Tikee Mini fra det franske firma Enlaps. Se en lang række flotte optagelser af de smukke danske landskaber, og hør min mening om dette spændende kamera.

 

 

Tikee Remote og myTikee

Tikee Mini sættes op med appen Tikee Remote via Bluetooth på lokationen og styres efterfølgende med myTikee platformen på Enlaps webside via en 4G eller WiFi forbindelse.

Hvis du vil se, hvordan du sætter en timelapse op med mobilappen Tikee Remote, og hvordan du redigerer timelapses efter optagelse, så tag et kig på min video om Tikee 3 PRO+ (se nedenstående link). Processen er den samme.

 

 

Lær mere om timelapse teknik

Hvis du ønsker at lære mere om, hvad en timelapse er, så læs artiklen: “Hvad er timelapse?“. Hvordan du mere præcist kommer i gang og får lavet din første timelapse, kan du læse mere om i artiklen: “Hvordan laves timelapse?“.

Du kan også læse mere i artiklen “Long-Term Timelapse Photographer Shares Tips on Mastering the Craft” på PetaPixel, hvor jeg deler nogle af mine timelapse teknikker.

Læs mere om konstruktions-timelapse på websiden “Filmprojekt“ og på siden “Brug for en timelapse video?“.

Du kan læse mere om længerevarende timelapse i artiklen “Long Term Timelapse“. Du kan også læse mere om timelapse produktion i denne blog “Alt om timelapse“, på resten af websiden Timelapsefilm.dk og på Terralapse.com. Hvis du har brug for en timelapse af et projekt, så læs mere her.

Du kan lære mere om timelapse produktion i denne blog “Alt om timelapse“, på resten af websiden Timelapsefilm.dk og på Terralapse.com. Du kan læse om verdens uberørte natur og se nogle helt fantastiske timelapse film på websiden NaturalSilence.org

Hvis du har brug for en timelapse af et projekt, så læs mere her.

God fornøjelse.

 

0 0 stemmer
Artikel vurdering
j
09.07.2024

Short Term Timelapse

Short Term Timelapse er den mest traditionelle og simple type af timelapse. Her benyttes korte intervaller mellem billeder - typisk mellem 1 og 30...

Timelapse priser

Brug for en timelapse film af dit næste projekt? Vi er Terralapse og er eksperter i timelapse. Vi producerer timelapse film til bl.a. turist- og...

Timelapse – gør det muligt

Oplev, hvordan TIMELAPSE gør det muligt - at VISE vores smukke planet fra et andet perspektiv - at VISUALISERE naturens magi - at SKABE opmærksomhed...

Tidsstudie

Tidsstudie (timestudy) teknikken er et alternativ til længerevarende timelapse (long term timelapse). En timelapse lavet med tidsstudie teknikken er...

TerraBox Timelapse Kamera

Denne artikel handler om TerraBox, som er et professionelt timelapse kamera udviklet af Terralapse til længerevarende timelapse optagelser. Et...

Relaterede artikler

Abonner
Meddelelse om
guest

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest stemt
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer

Pin It on Pinterest

Del denne artikel!